Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet en banebrydende enzymbaseret metode, der kan nedbryde almindeligt plastik på få timer – uden brug af varme eller giftige kemikalier.
Et gennembrud med potentiale
Et forskerhold på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet har i samarbejde med virksomheden NovoPlast Solutions fundet en ny måde at nedbryde polyethylenterephthalat (PET) – det plastik, der blandt andet bruges i drikkevareflasker og tekstiler. Metoden, der er baseret på modificerede enzymer, kan nedbryde materialet til dets grundbestanddele på blot 4-6 timer ved stuetemperatur. Hidtil har traditionelle metoder krævet høje temperaturer eller farlige kemikalier, hvilket har gjort processen både dyr og miljøbelastende.
„Dette er det første skridt mod en reel cirkulær økonomi for plastik,” siger professor Lars Møller, der har stået i spidsen for projektet. „Vi har vist, at det er muligt at nedbryde plastik effektivt og bæredygtigt – uden at efterlade spor af mikroplastik.”
Fra laboratorie til virkelighed
Forskerne begyndte eksperimenterne på Risø Campus i 2024, men det var først i år, at de lykkedes med at stabilisere enzymernes funktion og gøre processen skalerbar. I en nylig test på en lokal genbrugsstation i Herning blev 100 kg PET-flasker behandlet med metoden, og resultaterne viste en nedbrydningseffektivitet på over 95 %. Det resulterede i rene monomerer, der kan bruges til at fremstille nyt plastik af samme kvalitet som det oprindelige.
„Vi er begejstrede over resultaterne,” fortæller Sofie Kristensen, projektleder hos NovoPlast Solutions. „For os handler det ikke kun om at løse et miljøproblem, men også om at skabe en økonomisk bæredygtig løsning for plastikindustrien.”
Udfordringer og fremtidige skridt
Selvom metoden er lovende, er der stadig udfordringer, der skal tackles, før den kan implementeres i stor skala. En af de største barrierer er prisen på de modificerede enzymer, som i øjeblikket er højere end traditionelle kemiske processer. Desuden skal metoden testes på andre typer plastik, herunder polypropylen og polystyren, som er blandt de mest udbredte plastmaterialer.
Forskerne arbejder nu på at optimere enzymernes levetid og reducere omkostningerne gennem industriel produktion. Møller forventer, at den første kommercielle pilotanlæg kan være klar inden udgangen af 2027.
Hvad sker der nu?
Næste skridt for forskerholdet er at indgå partnerskaber med plastikproducenter og genbrugsvirksomheder for at teste metoden under reelle forhold. Derudover søger de midler fra EU’s Horizon Europe-program for at videreudvikle teknologien.
„Vi håber, at dette kan være starten på en global revolution inden for plastikgenanvendelse,” siger Møller. „Hvis vi kan få industrien med på vognen, står vi med et værktøj, der kan ændre spillereglerne.”