Ny teknologibølge har på få år skabt enorme formuer i USA's techsektor, men samtidig ladet store dele af arbejderklassen sakke bagud lønmæssigt, viser en ny opgørelse fra et amerikansk forskningsinstitut.
Opgørelsen, som dækker perioden fra 2021 til 2026, viser, at indkomsten for den øverste ti procent af amerikanske lønmodtagere er steget med 34 procent, mens medianlønnen for industriarbejdere kun er steget med 6 procent i samme periode. Drivkraften bag udviklingen er ifølge instituttet en kombination af automatisering, kunstig intelligens og en kraftig vækst i finanssektoren.
Voksende kløft mellem stat og stat
Uligheden er ikke jævnt fordelt geografisk. I delstater som Californien og Massachusetts er væksten i techindustrien eksploderet, mens traditionelle industristater som Ohio og Michigan oplever stagnerende lønninger og faldende beskæftigelse i fremstillingssektoren.
"Vi ser en klar todeling af det amerikanske arbejdsmarked. På den ene side har vi højtuddannede specialister, der arbejder med udvikling af software og dataanalyse, og som ser deres lønninger stige markant. På den anden side står en stor gruppe af arbejdere i traditionelle brancher, som oplever, at deres arbejdspladser enten forsvinder eller bliver presset på lønnen," siger Mette Kjærgaard, økonom ved et forskningscenter tilknyttet et amerikansk universitet i Boston.
Ifølge Mette Kjærgaard skyldes udviklingen blandt andet, at virksomheder i stigende grad investerer i automatiseringsteknologi frem for at ansætte flere medarbejdere i produktionen.
Konsekvenser for den enkelte familie
For mange amerikanske familier mærkes udviklingen direkte på privatøkonomien. En af dem er Lars Frandsen, en dansk statsborger, der har boet i USA i 15 år og arbejder som fabriksformand i byen Grand Rapids i Michigan.
"Jeg har set fire kolleger blive erstattet af robotter på vores fabrik i løbet af de sidste to år. Vores lønninger er stort set fastfrosne, mens jeg læser om folk i Silicon Valley, der får bonusser på flere hundrede tusinde dollars om året. Det føles som om, vi lever i to forskellige lande," siger han.
Lars Frandsen fortæller, at han og hans kone har måttet udskyde planer om at købe hus, fordi deres samlede indkomst ikke har fulgt med prisstigningerne på boligmarkedet i deres område.
Ifølge instituttets opgørelse er boligpriserne i techtunge områder som San Francisco og Seattle steget med op mod 45 procent siden 2021, mens prisudviklingen i industribyer som Grand Rapids har ligget nærmere 12 procent. Det betyder, at afstanden mellem de to Amerikaer vokser, ikke kun i indkomst, men også i formue.
Flere delstater har allerede varslet politiske tiltag for at dæmme op for udviklingen. I Michigan har delstatsregeringen fremlagt et forslag om skattelettelser til virksomheder, der fastholder eller udvider deres arbejdsstyrke frem for at investere i automatisering. Forslaget skal behandles politisk i løbet af efteråret, mens flere økonomer forventer, at debatten om uligheden vil fylde mere op til det kommende valg i november.