En ny undersøgelse blandt landets folkeskoler viser, at kun 12 procent af eleverne i 8. og 9. klasse fortsat vælger klassisk folkedans som en del af idrætsundervisningen, mod 34 procent for ti år siden.
Undersøgelsen er gennemført blandt 62 skoler fordelt over hele landet og bygger på svar fra idrætslærere og skoleledere. Den viser, at folkedansen gradvist er blevet erstattet af aktiviteter som styrketræning, e-sport-relateret bevægelse og forskellige former for dans med musik fra sociale medier.
Ifølge undersøgelsen angiver 71 procent af de adspurgte lærere, at eleverne selv har bedt om at få folkedansen taget ud af skemaet. Kun 8 procent af skolerne har fastholdt folkedans som et obligatorisk element i undervisningen.
Eleverne kalder det "gammeldags"
På Nørrelund Skole i Vejleby er idrætslærer Michael Skov Andersen ikke overrasket over tallene.
"Vi har forsøgt at holde fast i folkedansen i mange år, men det er blevet sværere og sværere at engagere eleverne. De synes, det virker gammeldags, og flere har direkte sagt, at de hellere vil lave noget, der minder om det, de ser i deres feed på telefonen," siger han.
Han peger på, at skolen sidste år måtte reducere antallet af folkedansetimer fra fire til én om året for at undgå, at eleverne helt meldte fra fra idrætstimerne.
Kulturarv under pres
Kulturhistoriker Bettina Lund fra Institut for Folkelig Kultur i Aarhus mener, at udviklingen kan få konsekvenser for, hvordan traditionerne føres videre til de næste generationer.
"Folkedansen har historisk været en måde at overføre både bevægelsesglæde og fællesskabsfølelse på tværs af generationer. Når den forsvinder fra skolerne, mister vi en af de arenaer, hvor børn og unge stifter bekendtskab med den danske kulturarv i praksis," siger hun.
Bettina Lund understreger dog, at hun ikke mener, udviklingen nødvendigvis er negativ i sig selv, men at den kræver, at andre steder tager over, hvis traditionen skal bevares.
"Det kan for eksempel være foreningslivet eller lokale kulturhuse, men de steder ser vi også en tilbagegang i medlemstal blandt de yngste," siger hun.
Eleverne selv efterspørger andet
15-årige Julie Thorsen fra 9. klasse på Nørrelund Skole genkender billedet fra undersøgelsen.
"Jeg synes bare ikke, det er sjovt at danse til musik, ingen af os kender. Vi vil hellere lave noget, hvor vi bestemmer musikken selv, eller lave styrketræning, som vi kan bruge til noget," siger hun.
Hendes klassekammerat Mads Bertelsen supplerer:
"Det er ikke fordi, vi hader det. Vi har bare mere lyst til noget andet. Sidste år lavede vi en dansevideo til en TikTok-udfordring i stedet, og det var meget mere populært."
Flere kommuner overvejer nu at revidere de lokale læreplaner for idrætsfaget, så folkedans fremover bliver et valgfrit element frem for en fast del af pensum. Skolelederforeningen i Region Sjælland har varslet, at spørgsmålet vil blive drøftet på et fælles møde i september, hvor det skal afklares, om folkedans fortsat skal indgå som anbefalet stof i vejledningerne til idrætsundervisningen.