Torsdag aften forsvinder månen totalt bag Jordens skygge – et fænomen, der ikke ventes igen over Danmark før om 14 år
Den sidste totale måneformørkelse, der kan ses fra dansk jord, fandt sted i marts 2025. Når torsdag aften klokken 21.14 danskeren retter blikket mod øst, vil månen allerede være fuldstændig opslugt af Jordens skygge. Formørkelsen, der varer frem til 00.49 fredag morgen, er imidlertid mest spektakulær i USA, hvor tusindvis af entusiaster og forskere samles for at opleve det sjældne skue.
Et himmelfænomen med århundreders historie
Måneformørkelser har fascineret mennesker siden oldtiden. Ifølge lektor i astronomi ved Københavns Universitet, Mette Vanggaard, er det netop historiens dimension, der gør begivenheden særlig.
"Allerede babylonerne observerede formørkelser og brugte dem til at forudsige begivenheder. I dag ved vi præcist, hvordan det hele hænger sammen, men oplevelsen af at se månen blive mørk og rødlig er stadig næsten magisk," siger Vanggaard.
Den røde farve, som månen antager under total formørkelse, skyldes, at Jordens atmosfære filtrerer sollyset og bender det ind i skyggen. Effekten kaldes Rayleigh-spredning og er mest synlig, når partikler i atmosfæren – som efter store vulkanudbrud – gør farven dybere.
USA’s vestkyst og Midtvesten er det bedste udkigspunkt
Mens danske skyer formentlig vil skjule det meste af formørkelsen, vil amerikanske observatører have ideelle forhold. Især i Californien og Texas ventes tusindvis af mennesker at samles ved observatorier og offentlige arrangementer.
Astronom James Holloway fra Stjernehuset i San Francisco fortæller, at hans center forventer op mod 2.000 gæster.
"Vi har solgt alle billetter til vores teleskoper og har desuden opstillet store skærme, så alle kan følge med. Mange kommer med hele familien, og det er en enestående mulighed for at vække interessen for videnskab hos børn," siger Holloway.
Formørkelsen indtræffer midt i den amerikanske sommernat, hvilket gør oplevelsen endnu mere intensiv. Når månen klokken 22.16 er helt dækket af Jordens skygge, ventes den at antage en dybrød farve, der gradvist bliver mørkere, jo længere østpå man befinder sig.
Forskere udnytter lejligheden til at studere Jordens atmosfære
Ud over den rent visuelle oplevelse er totale måneformørkelser værdifulde for forskere. Ved at analysere lyset, der passerer gennem Jordens atmosfære, kan forskere blandt andet undersøge indholdet af ozon og andre gasser.
"Vi har opsat spektrometre på flere lokaliteter i USA for at måle, hvordan lyset ændrer sig under formørkelsen. Det kan give os vigtig viden om atmosfærens tilstand," forklarer seniorforsker Lars Berggren fra Nordisk Rumforskningsinstitut.
Formørkelsen falder desuden sammen med en periode med øget solaktivitet, hvilket gør observationerne endnu mere interessante. Berggren understreger, at datasamlingen kræver præcise målinger og skyfrit vejr – noget, der ikke altid er givet.
Hvad sker der herefter?
Den næste totale måneformørkelse, der kan ses fra Danmark, ventes først at indtræffe den 7. september 2040. Indtil da vil astronomientusiaster måtte nøjes med delvise formørkelser eller rejse til andre dele af verden for at opleve fænomenet.
For dem, der alligevel ønsker at følge med torsdag aften, vil amerikanske medier og flere internationale astronomisider livestreame begivenheden. I Danmark vil Planetariet i Århus afholde et arrangement med foredrag og teleskopvisninger, forudsat at vejret tillader det.
"Vi håber, at skyerne holder sig væk, så flere kan opleve den del af formørkelsen, der er synlig herhjemme. Det er en påmindelse om, hvor smuk og skrøbelig vores verden er set fra rummet," siger direktør Camilla Lund fra planetariet.