Et nyt studie fra Center for Folkesundhed i Aarhus viser, at rygere angiver markant højere grader af ensomhed end ikke-rygere. Forskerne bag undersøgelsen peger på, at rygestop kan have en social gevinst, som hidtil er blevet overset.
Studiet omfatter svar fra 4.200 danskere mellem 18 og 75 år, som i foråret 2026 har udfyldt et omfattende spørgeskema om rygevaner, sociale relationer og trivsel. Resultaterne viser, at 34 procent af de daglige rygere oplever ensomhed ofte eller meget ofte, mod 19 procent blandt ikke-rygere.
Forskerne bag studiet understreger, at der ikke nødvendigvis er tale om en direkte årsagssammenhæng, men at mønsteret er tydeligt på tværs af aldersgrupper og bopæl.
Sociale mønstre bag tallene
Ifølge undersøgelsen hænger rygning ofte sammen med mindre deltagelse i foreningsliv og færre daglige sociale kontakter. Blandt de adspurgte rygere angav 41 procent, at de sjældent deltager i sociale arrangementer, mod 22 procent blandt ikke-rygere.
"Vi ser en klar tendens til, at rygere i højere grad beskriver deres hverdag som isoleret. Det kan hænge sammen med, at rygning i stigende grad er blevet en marginaliseret adfærd i det offentlige rum, hvor man ryger alene uden for arbejdspladser eller caféer," siger Helle Bjerregaard, seniorforsker ved Center for Folkesundhed i Aarhus.
Hun tilføjer, at studiet ikke kan afgøre, om ensomheden fører til rygning, eller om rygningen i sig selv bidrager til social isolation, men at begge mekanismer sandsynligvis spiller ind.
Rygere selv genkender billedet
Flere af de adspurgte i undersøgelsen genkender billedet fra deres eget liv. En af dem er 52-årige Jesper Lauridsen fra Silkeborg, der har røget i over 30 år.
"Jeg står tit alene udenfor, mens de andre sidder indenfor og hygger sig. Det er blevet sådan, at man skiller sig ud, hvis man ryger. Det gør noget ved en over tid," fortæller han.
Jesper Lauridsen har flere gange forsøgt at stoppe med at ryge, men oplever, at trangen vender tilbage i perioder med ensomhed eller stress.
"Det er lidt en ond cirkel. Man ryger, fordi man er alene, og man bliver mere alene af at ryge," siger han.
Kommuner overvejer nye tiltag
Flere kommuner har efter offentliggørelsen af studiet vist interesse for at koble rygestopindsatser med sociale tilbud. I Randers Kommune overvejer sundhedsforvaltningen at oprette et pilotprojekt, hvor rygestopkurser suppleres med fælles gåture og caféaftener for deltagerne.
"Vi kan se, at mange af dem, der henvender sig til vores rygestoprådgivning, også fortæller om ensomhed. Derfor giver det mening at tænke det sociale element ind i indsatsen," siger Marianne Skov, sundhedskonsulent i Randers Kommune.
Center for Folkesundhed i Aarhus planlægger nu en opfølgende undersøgelse, hvor de samme deltagere skal følges over de kommende to år. Formålet er at afdække, om ændringer i rygevaner hænger sammen med ændringer i oplevelsen af ensomhed over tid. De første resultater herfra ventes at foreligge i løbet af 2028.