Forskere fra Aalborg Universitet har for første gang påvist en direkte sammenhæng mellem søvnkvalitet og kroppens evne til at bekæmpe infektioner. Resultaterne kan ændre anbefalingerne for, hvor meget vi bør sove.
En ny dansk undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Scandinavian Journal of Health Sciences viser, at personer, der sover mindre end seks timer i døgnet, har op til 40 procent færre antistoffer i blodet efter en vaccination. Forskerne fulgte 1.247 voksne danskere gennem et år og målte deres immunrespons efter influenzavaccination.
"Vi har længe vidst, at søvn påvirker helbredet, men nu har vi konkrete tal på, hvor stor en effekt det har på immunforsvaret," siger lektor og forskningsleder Mette Vestergaard fra Aalborg Universitets Institut for Klinisk Medicin. Hun understreger, at resultaterne især er relevante for ældre og kronisk syge, som allerede har et svækket immunforsvar.
Søvn som medicin
Undersøgelsen delte deltagerne i tre grupper baseret på deres gennemsnitlige søvnlængde: under seks timer, mellem seks og otte timer, og over otte timer. Gruppen med den korteste søvn havde ikke kun færre antistoffer, men også en langsommere reaktion på vaccinen. Allerede efter tre uger var deres immunrespons 25 procent svagere end hos dem, der sov længere.
"Det er tankevækkende, at noget så simpelt som at prioritere søvn kan have en så stor effekt. Vi taler om en gratis og tilgængelig 'medicin', som mange overser," siger Vestergaard.
En af deltagerne i undersøgelsen, 52-årige Lars Holm fra Silkeborg, oplevede selv forskellen. Efter at have ændret sine søvnvaner i forbindelse med studiet, bemærkede han en markant forbedring af sit generelle velbefindende. "Jeg plejede at tro, at fem-seks timer var nok, men efter at jeg begyndte at sove syv timer, blev jeg sjældnere syg, og min energi vendte tilbage," fortæller han.
Langvarige konsekvenser
Forskerne advarer om, at de negative effekter af for lidt søvn kan være endnu mere alvorlige på længere sigt. I undersøgelsen blev deltagerne også testet for kronisk inflammation, som er en risikofaktor for en række sygdomme, herunder hjertekarsygdomme og diabetes. Her scorede gruppen med kort søvn 30 procent højere på inflammationsmarkører end de øvrige grupper.
"Det er ikke kun akutte infektioner, vi skal bekymre os om. Langvarig søvnmangel kan skabe en vedvarende tilstand af lavgradig inflammation i kroppen, som over tid slider på immunforsvaret," forklarer Mette Vestergaard.
Undersøgelsen peger også på, at søvnkvalitet spiller en afgørende rolle. Deltagere, der vågnede mere end tre gange om natten, havde et svagere immunrespons end dem, der sov uafbrudt, selvom de lå i sengen i samme antal timer.
Hvad sker der nu?
Forskerne bag undersøgelsen håber, at resultaterne vil føre til nye anbefalinger fra sundhedsmyndighederne. Allerede nu arbejder de sammen med praktiserende læger i Region Midtjylland på at udvikle rådgivningsprogrammer, der skal hjælpe patienter med at forbedre deres søvnvaner.
"Vi ser et stort potentiale i at integrere søvnrådgivning i den almindelige lægekonsultation, især for risikogrupper. Det kan være lige så vigtigt som kost og motion," siger Vestergaard.
Næste skridt for forskergruppen er at undersøge, om de samme mønstre gælder for andre typer vacciner, herunder COVID-19-vacciner. En opfølgende undersøgelse med 2.000 deltagere er allerede i gang og forventes afsluttet i 2027.