Danske oceanografer har for første gang kortlagt et 12.000 kvadratkilometer stort område af havbunden ud for Grønlands østkyst med en nyudviklet sonar, der kan afsløre detaljer på blot 20 centimeters nøjagtighed.
Efter tre ugers togt med forskningsskibet Isfjord er et hidtil uudforsket område mellem Scoresbysund og Kap Tobin nu kortlagt i hidtil uset detalje. Opdagelserne omfatter både ukendte dybhavssænkninger, undersøiske bjergkæder og spor efter istidens gletsjere, der kan ændre forskernes forståelse af havstrømme og klimaudvikling i Arktis.
Forskerne fra Center for Polarforskning ved Københavns Universitet har brugt den såkaldte Dybhavs-Ekkolyd, en sonar, der sender lydbølger ned mod havbunden og måler deres tilbagekast med en præcision, der overgår tidligere teknologier. Metoden gør det muligt at kortlægge selv små formationer som revner, klippeskråninger og sedimentaflejringer, der tidligere var usynlige for traditionelle sonarer.
"Vi har fundet strukturer, som vi slet ikke havde forventet," siger projektleder og havgeolog Lene Vestergaard. "For eksempel en række parallelle render på havbunden, der ligner de spor, gletsjere efterlader på land. Det tyder på, at isen har strakt sig meget længere ud i havet, end vi hidtil har troet."
Teknologisk kvantespring
Den nye sonar adskiller sig fra tidligere modeller ved at kombinere flere frekvenser af lydbølger, hvilket giver et langt mere nuanceret billede af havbunden. Tidligere kortlægninger har typisk kun kunnet skelne detaljer på 5-10 meters nøjagtighed, men med Dybhavs-Ekkolyd kan forskerne nu se forskel på en stor sten og en sandbanke.
"Det svarer til at gå fra et gammelt sort-hvid-fjernsyn til en 8K-skærm," forklarer sonarudvikler og ingeniør Magnus Holm fra Danmarks Tekniske Universitet. "Vi kan pludselig se, hvordan havbunden er dannet, og hvordan den ændrer sig over tid – ikke bare, hvor dybt det er."
Teknologien blev testet i mindre skala sidste år i Kattegat, men det er første gang, den er blevet brugt i Arktis. Udfordringerne i de kolde og isfyldte farvande har krævet særlige tilpasninger, herunder en forstærket skrogmontering og et system, der kan filtrere støj fra isbjerge og havis.
Overraskende fund
Blandt de mest opsigtsvækkende opdagelser er en række undersøiske kløfter, der strækker sig op til 800 meter ned under havoverfladen. Kløfterne, der ligger i et område, hvor havdybden ellers kun er omkring 300 meter, kan være dannet af smeltevand fra istiden eller være rester af gamle flodsystemer.
"Vi ved endnu ikke, hvad der har skabt dem, men de kan have stor betydning for havstrømme og dermed for klimaet," siger Lene Vestergaard. "Hvis koldt vand fra dybet bliver ført op gennem disse kløfter, kan det påvirke havtemperaturen og isdækket i hele regionen."
Forskerne har også fundet tegn på aktive geologiske processer, herunder en række små jordskælvszoner, der ikke tidligere har været registreret. Ifølge seismologiske målinger har der været flere mindre rystelser i området inden for de seneste måneder, hvilket kan tyde på, at havbunden stadig er i bevægelse.
Lokale reaktioner
Opdagelserne har vakt opsigt i de grønlandske kystsamfund, hvor fiskere og fangere har levet med havet i generationer. I byen Ittoqqortoormiit, der ligger tæt på det kortlagte område, ser man både muligheder og bekymringer i de nye data.
"Det er spændende at høre, hvad der gemmer sig derude," siger fanger og tidligere fisker Jens Eriksen. "Men vi håber også, at det ikke betyder, at der kommer flere skibe eller olieefterforskning. Vi lever af havet, som det er."
Eriksen påpeger, at de nye kort kan have betydning for fiskeriet, da de afslører områder med særlige bundforhold, der kan tiltrække fisk. Samtidig advarer han mod at bruge dataene til at åbne for industriel udnyttelse af havbunden.
Næste skridt
Forskerne bag projektet planlægger allerede et nyt togt i foråret 2027, hvor de vil undersøge et endnu større område ud for Nordøstgrønland. Her håber de at kortlægge op til 25.000 kvadratkilometer og samtidig tage sedimentprøver fra de nyopdagede kløfter og render.
"Vi har kun set toppen af isbjerget," siger Lene Vestergaard. "Med den nye teknologi kan vi begynde at stykke et billede sammen af, hvordan Arktis har udviklet sig – og måske forudsige, hvordan det vil ændre sig i fremtiden."
Samtidig arbejder ingeniørerne på at gøre sonaren mere tilgængelig for andre forskningsinstitutioner. Målet er at udstyre flere skibe med teknologien inden for de næste tre år, så havbundskortlægning kan blive en fast del af klimaforskningen i polare områder.