Et forskerhold fra Institut for Bevægelsesvidenskab i Aarhus har for første gang målt hjerneaktivitet i realtid hos ti professionelle dansere, mens de udførte komplekse koreografier iført bærbare EEG-hjelme.
Studiet, der er gennemført i perioden marts til juli 2026, viser ifølge forskerne markante forskelle i hjerneaktivering mellem erfarne dansere og en kontrolgruppe af idrætsstuderende. Resultaterne blev offentliggjort onsdag i forbindelse med et symposium på Aarhus Universitet.
Forsøgene fandt sted i en specialindrettet bevægelseslabor på Katrinebjerg, hvor danserne bar lette EEG-hjelme med 32 elektroder, mens de udførte koreografier fra både moderne dans og ballet. I alt blev 240 individuelle danserunder registreret og analyseret.
Særlig aktivitet i lillehjernen
Forskningsleder Mette Kildegaard fortæller, at holdet især har hæftet sig ved aktiviteten i lillehjernen og de motoriske baneområder.
"Vi ser en markant lavere aktivering i de områder, der styrer bevidst motorisk planlægning, hos de professionelle dansere sammenlignet med kontrolgruppen. Det tyder på, at bevægelserne i høj grad er automatiserede og styret af mere underliggende neurale kredsløb," siger Mette Kildegaard, der er lektor ved Institut for Bevægelsesvidenskab.
Hun understreger, at dette ikke betyder, at danserne "tænker mindre", men at hjernen har effektiviseret processerne gennem års træning.
Ifølge målingerne brugte de professionelle dansere i gennemsnit 18 procent mindre energi i de præfrontale områder under udførelsen af en toethalvtminutlang koreografi sammenlignet med kontrolgruppen, der udførte de samme trin efter kort instruktion.
Danserne oplevede forsøget som usædvanligt
En af deltagerne, danseren Jonas Brøndum fra Det Jyske Danseteater, beskriver oplevelsen af at bære udstyret under optræden som overraskende uproblematisk.
"Jeg var bange for, at hjelmen ville forstyrre koncentrationen, men efter de første minutter glemte jeg fuldstændig, at den sad der. Det var faktisk interessant bagefter at se, hvornår i koreografien min hjerne tilsyneladende arbejdede hårdest," siger Jonas Brøndum.
Han peger særligt på overgangene mellem hurtige retningsskift som de momenter, hvor han selv oplevede størst mental anstrengelse, hvilket også afspejlede sig i målingerne som korte aktivitetstoppe i det motoriske cortex.
Forskerne har desuden registreret, at aktiviteten i hjernens højre hemisfære, som ofte forbindes med rumlig orientering, var forhøjet hos alle deltagere under de mest komplekse sekvenser, uanset erfaringsniveau.
Mulige perspektiver for genoptræning
Mette Kildegaard peger på, at resultaterne kan få betydning uden for danseverdenen, blandt andet inden for genoptræning efter hjerneskader.
"Hvis vi bedre forstår, hvordan hjernen automatiserer komplekse bevægelsesmønstre, kan det på sigt bruges til at designe mere målrettede træningsprogrammer for patienter, der skal genlære motoriske færdigheder," siger hun.
Forskerholdet planlægger nu at udvide studiet med 25 yderligere deltagere fra andre dansegenrer, herunder folkedans og flamenco, for at undersøge, om aktiveringsmønstrene varierer på tværs af stilarter. De første resultater herfra ventes at foreligge i løbet af foråret 2027, hvor holdet også vil undersøge muligheden for at inddrage professionelle atleter fra andre idrætsgrene, herunder gymnastik og kunstskøjteløb.