
Et forskerhold fra Center for Mave-Tarmforskning i Aarhus har i et nyt studie kortlagt sammenhængen mellem bakteriesammensætningen i børns tarme og kroniske mavesmerter. Studiet peger på, at en bestemt gruppe bakterier kan spille en central rolle i op mod fire ud af ti tilfælde.
Forskerne har fulgt 312 børn i alderen 4 til 12 år over en periode på 18 måneder. Alle børnene led af tilbagevendende mavesmerter uden en klar diagnose. Ved hjælp af afføringsprøver har forskerholdet analyseret børnenes tarmflora og sammenlignet den med en kontrolgruppe af raske børn.
Bestemt bakteriegruppe går igen
Resultaterne viser, at 38 procent af børnene med kroniske mavesmerter havde en markant lavere forekomst af bakterien Faecalibacterium prausnitzii, som normalt bidrager til en sund tarmslimhinde. Til gengæld var mængden af visse Proteobacterier forhøjet hos de samme børn.
"Vi ser et tydeligt mønster, hvor ubalancen i tarmfloraen går forud for symptomerne snarere end omvendt. Det tyder på, at bakteriesammensætningen kan være en medvirkende årsag og ikke blot en konsekvens af mavesmerterne," siger Bente Kirkegaard, professor i pædiatrisk gastroenterologi ved Center for Mave-Tarmforskning i Aarhus, som har ledet studiet.
Forskerholdet har desuden undersøgt, om kosten spiller en rolle. Børn, der spiste mere end 25 gram fibre om dagen, havde generelt en gunstigere bakteriesammensætning end børn med et lavere fiberindtag.
Familier mærker konsekvenserne i hverdagen
For familier med berørte børn har mavesmerterne ofte betydet fravær fra skole og fritidsaktiviteter. Det gælder blandt andre familien til den 8-årige Malthe fra Randers, der har haft ondt i maven flere gange om ugen i over et år.
"Vi har prøvet alt fra at fjerne mælkeprodukter til at give ham probiotika uden nogen særlig effekt. Det er en lettelse at høre, at der måske er en konkret biologisk forklaring, som lægerne kan arbejde videre med," siger Malthes mor, Camilla Holm Andersen, der bor i Randers med sin familie.
Malthe har deltaget i studiet gennem sin skole, hvor forskerholdet i foråret 2025 indsamlede prøver fra i alt 47 elever på tre lokale skoler i Randers-området.
Fra kortlægning til behandling
Forskerne understreger, at studiet endnu ikke kan bruges til at stille diagnoser eller anbefale konkret behandling. Det næste skridt bliver at undersøge, om en målrettet indsats med kost eller kosttilskud kan genoprette balancen i tarmfloraen hos de børn, der mangler Faecalibacterium prausnitzii.
"Vi planlægger et opfølgende forsøg, hvor en gruppe børn får et særligt sammensat fibertilskud i 12 uger. Her vil vi måle, om det både ændrer bakteriesammensætningen og reducerer symptomerne," siger Bente Kirkegaard.
Det opfølgende forsøg ventes at starte i januar 2027 og skal omfatte 150 børn fordelt på fem børneafdelinger i Region Midtjylland. Resultaterne herfra forventes offentliggjort i løbet af 2028.