At spise sent om aftenen øger risikoen for hjertekarsygdomme og type 2-diabetes markant. Det viser en ny dansk undersøgelse, der kortlægger danskernes spisevaner over ti år.
Danskerne spiser senere og senere, og det kan få alvorlige konsekvenser for folkesundheden. En omfattende undersøgelse fra Ernæringsrådet og Aalborg Universitet, offentliggjort i dag, viser, at de, der regelmæssigt indtager deres sidste måltid efter klokken 21, har 38 procent højere risiko for at udvikle hjertekarsygdomme sammenlignet med dem, der spiser før klokken 19. Risikoen for type 2-diabetes stiger med 29 procent.
Undersøgelsen bygger på data fra 12.450 danskere i alderen 30-65 år, som har deltaget i et nationalt sundhedsregister siden 2016. Deltagerne har gennem årene registreret deres spisetidspunkter, kostvaner og helbredsstatus, og resultaterne er nu blevet analyseret af forskere.
"Det er første gang, vi har så klare beviser på, at sen aftenmad har en direkte sammenhæng med livsstilssygdomme. Tidligere har vi vidst, at spisetidspunktet påvirker stofskiftet, men nu kan vi se, at det også har en langvarig effekt på hjertet og blodsukkeret," siger professor og forskningsleder ved Aalborg Universitet, Henrik Vestergaard.
Sen aftenmad bliver mere udbredt
Undersøgelsen viser, at andelen af danskere, der spiser deres sidste måltid efter klokken 21, er steget fra 18 procent i 2016 til 32 procent i 2025. Især i byområder som København, Aarhus og Odense er tendensen markant. Her spiser over 40 procent af befolkningen regelmæssigt sent om aftenen, ofte på grund af lange arbejdsdage, sociale arrangementer eller skærmtid.
"Jeg plejer at spise klokken 22 eller senere flere gange om ugen. Det er svært at ændre på, når man har børn og et krævende job. Men jeg vidste ikke, at det kunne være så skadeligt," siger 42-årige Mette Larsen, der arbejder som projektleder i København og deltager i undersøgelsen.
Forskerne peger på flere mulige forklaringer på de skadelige effekter. Når kroppen skal fordøje mad sent på aftenen, forstyrres døgnrytmen, og blodsukkeret reguleres dårligere. Desuden har tidligere studier vist, at sen spisning ofte fører til større portioner og mere usund mad.
Forskelle mellem køn og aldersgrupper
Undersøgelsen afslører også, at mænd er mere tilbøjelige til at spise sent end kvinder. 37 procent af mændene i undersøgelsen spiser efter klokken 21, mens det kun gælder for 27 procent af kvinderne. Derudover er det især de 30-45-årige, der har taget vanen til sig, mens ældre danskere i højere grad holder fast i tidligere spisetidspunkter.
"Det er bekymrende, at det især er den erhvervsaktive del af befolkningen, der spiser sent. Det kan hænge sammen med stress og travle hverdage, men det er vigtigt at få skabt nogle sunde vaner, før det går ud over helbredet," siger klinisk diætist ved Rigshospitalet, Lone Frederiksen.
Hvad kan man gøre?
Forskerne bag undersøgelsen opfordrer til, at der bliver sat fokus på spisetidspunkter i både sundhedsvejledning og arbejdsmiljø. De foreslår, at arbejdspladser overvejer at tilbyde sunde aftensmåltider tidligere på dagen for medarbejdere, der har lange arbejdsdage.
"Det handler ikke om at droppe aftensmaden, men om at flytte den til et tidspunkt, hvor kroppen kan håndtere den bedre. Selv en forskydning på en time kan gøre en forskel," siger Henrik Vestergaard.
For Mette Larsen har undersøgelsens resultater allerede fået hende til at overveje ændringer. "Jeg prøver at spise lidt tidligere i weekenden og ser, om jeg kan få det til at passe ind i hverdagen. Det er ikke nemt, men måske er det værd at forsøge."
Herfra går forskningen videre
Ernæringsrådet og Aalborg Universitet planlægger nu at følge op på undersøgelsen med et interventionsstudie, hvor en gruppe danskere får hjælp til at ændre deres spisevaner. Målet er at undersøge, om en tidligere spisning kan reducere risikomarkører for hjertekarsygdomme og diabetes.
Samtidig vil forskerne dykke dybere ned i data for at undersøge, om der er særlige kosttyper eller livsstilsfaktorer, der forstærker eller mindsker risikoen ved sen aftenmad. Resultaterne forventes at være klar i løbet af 2027.