At spise aftensmad efter klokken 20 øger risikoen for type 2-diabetes og søvnforstyrrelser markant, viser dansk forskning. Effekten er særligt tydelig hos kvinder og personer med stillesiddende arbejde.
En ny undersøgelse fra Ernæringsinstituttet ved Aalborg Universitet peger på, at tidspunktet for det sidste måltid på dagen har større betydning for helbredet, end hidtil antaget. Forskerne har fulgt 3.200 voksne danskere over en fireårig periode og fundet en klar sammenhæng mellem sen middagstid og øget risiko for livsstilssygdomme.
Deltagerne, som alle var mellem 30 og 65 år, blev inddelt i tre grupper baseret på, hvornår de typisk spiste aftensmad: før klokken 18, mellem 18 og 20, eller efter klokken 20. Resultaterne viser, at dem, der spiste efter klokken 20, havde 28 % højere risiko for at udvikle type 2-diabetes sammenlignet med dem, der spiste tidligere. For kvinder var risikoen endda 37 % højere.
Søvn og stofskifte påvirkes
Forskerne mener, at den sene middagstid forstyrrer kroppens naturlige døgnrytme og stofskifte. "Når vi spiser sent, ligger maden tungt i maven, når vi går i seng. Det kan både give dårligere søvn og påvirke, hvordan kroppen optager og omsætter næringsstoffer," siger professor og forskningsleder Lene Vestergaard fra Ernæringsinstituttet.
Undersøgelsen viser også, at deltagerne, der spiste efter klokken 20, i gennemsnit sov 45 minutter mindre per nat og rapporterede flere tilfælde af urolig søvn. "Søvn er afgørende for, at kroppen kan restituere og regulere blodsukkeret. Når den forstyrres, øges risikoen for insulinresistens," forklarer Vestergaard.
Stillesiddende arbejde forstærker effekten
En anden markant tendens i undersøgelsen er, at effekten af sen middagstid er stærkest hos personer med stillesiddende arbejde. Blandt kontoransatte, der spiste efter klokken 20, var risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk 22 % højere end hos dem, der spiste tidligere.
"Mange med stillesiddende jobs har allerede en lav forbrænding i løbet af dagen. Hvis de så også spiser sent, giver det kroppen endnu mindre tid til at forbrænde kalorierne, før de går i seng," siger Vestergaard.
"Jeg vidste ikke, det betød noget"
For 42-årige Martin Holm, der arbejder som projektleder i Aarhus, kom resultaterne som en overraskelse. Han har i årevis spist aftensmad omkring klokken 21, ofte fordi arbejdsdagen strækker sig.
"Jeg troede egentlig, det handlede mere om, hvad man spiser, end hvornår. Men da jeg læste om undersøgelsen, begyndte jeg at flytte middagen til senest klokken 19.30. Nu sover jeg faktisk bedre, og jeg har tabt to kilo på tre måneder uden at ændre på noget andet," fortæller han.
Holm er ikke alene. Flere af deltagerne i undersøgelsen har efterfølgende ændret vaner og rapporterer om bedre søvn og mere stabile energiniveauer i løbet af dagen.
Forskerne anbefaler tidlig middag
På baggrund af resultaterne opfordrer Ernæringsinstituttet til, at danskerne forsøger at spise aftensmad senest klokken 20, især hvis de har stillesiddende arbejde eller er i risikogruppen for type 2-diabetes.
"Det handler ikke om at være streng, men om at give kroppen de bedste betingelser. Hvis man ikke kan nå at spise tidligere, kan man overveje at gøre middagen lettere, så den er nemmere at fordøje," siger Lene Vestergaard.
Hun understreger, at undersøgelsen ikke beviser en direkte årsagssammenhæng, men at den peger på et mønster, der bør tages alvorligt.
Næste skridt: Større interventionsstudie
Forskerne bag undersøgelsen planlægger nu et nyt studie, hvor de aktivt vil undersøge, om en tidligere middagstid kan forbedre deltagernes helbred over en længere periode. Her vil 1.500 danskere blive bedt om at flytte deres aftensmåltid til før klokken 19 i et år, mens forskerne følger deres blodsukker, vægt og søvnkvalitet.
"Hvis vi kan dokumentere en positiv effekt, kan det få betydning for de officielle kostråd. Måske skal vi ikke kun fokusere på, hvad vi spiser, men også hvornår," siger Vestergaard.
Studiet forventes at starte i foråret 2027 og vil løbe over tre år.