Et softwarefirma i Aarhus har udviklet en teknologi, der kan rense og genskabe utydelige sangstemmer fra flere årtier gamle koncertoptagelser, og den bliver nu testet af flere danske arkiver.
Teknologien, der går under navnet Klangrens, er udviklet af virksomheden Nordlyd Studio i Aarhus. Den er blevet afprøvet på optagelser fra Aalborghallen fra 1978, hvor en skrattende kassettebåndoptagelse af en lokal jazzkoncert nu fremstår med tydelig sang og klar instrumentering.
Ifølge udviklerne kan systemet adskille sangstemmer fra baggrundsstøj, rumklang og forvrængning, selv når det oprindelige optageudstyr var af lav kvalitet. Teknologien bygger på en model, der er trænet på over 40.000 timers historiske lydoptagelser fra danske spillesteder og radioarkiver.
Fra arkivstøv til lydfil
Det Jyske Musikarkiv i Viborg har allerede sendt 120 gamle bånd til analyse hos Nordlyd Studio. Arkivleder Bente Fogh fortæller, at flere af optagelserne hidtil har været så dårlige, at de reelt har ligget ubrugelige hen.
"Vi har bånd med koncerter fra 1960'erne og 1970'erne, hvor man knap kunne høre, om det var en mand eller en kvinde, der sang. Nu kan vi pludselig genkende stemmer, vi troede var tabt for evigt," siger Bente Fogh, arkivleder ved Det Jyske Musikarkiv.
Hun understreger, at arkivet stadig gemmer de originale bånd uændret, men at de digitale, rensede versioner gør materialet tilgængeligt for forskere og musikinteresserede, som ellers ikke ville kunne bruge optagelserne.
Musikere ser mulighed og bekymring
Blandt musikere er reaktionerne blandede. Sangeren Torben Kirkegaard, der i 1981 optrådte til den koncert i Aalborghallen, som nu er blevet renset digitalt, beskriver oplevelsen som overvældende.
"Jeg har ikke hørt min egen stemme fra dengang i over 40 år. Da jeg lyttede til den nye version, kunne jeg pludselig genkende, hvordan jeg faktisk sang den aften. Det var som at få en del af mit liv tilbage," siger Torben Kirkegaard, tidligere sanger i bandet Nattergalene.
Andre musikere er mere forbeholdne over for teknologien og peger på, at rensningen indebærer en fortolkning af, hvordan stemmen "burde" have lydt, hvilket kan adskille sig fra virkeligheden. Komponist og musikforsker Elin Sørensen fra Musikvidenskabeligt Institut i Odense mener, at man bør være varsom med at behandle de rensede optagelser som historisk facitliste.
"Teknologien er imponerende, men vi må huske, at den fylder huller ud med sandsynlige lyde. Det er ikke det samme som den faktiske optagelse. Til forskningsbrug bør man altid have adgang til originalen ved siden af," siger Elin Sørensen, lektor ved Musikvidenskabeligt Institut, Syddansk Universitet i Odense.
Nordlyd Studio oplyser, at virksomheden arbejder på en offentlig database, hvor institutioner kan uploade egne optagelser til analyse mod betaling. Flere kommunale biblioteker i Midtjylland har allerede vist interesse for at få adgang til systemet i løbet af efteråret 2026, mens Det Jyske Musikarkiv forventer at offentliggøre de første rensede koncertoptagelser for besøgende fra oktober måned.