
Et nyt studie fra Center for Ungdomssundhed i Aarhus viser, at unge mellem 13 og 17 år, der bruger mere end fire timer dagligt på skærme, har markant større tendens til at vælge sukkerholdige drikke og hurtigmad frem for sunde alternativer.
Undersøgelsen, der er baseret på svar fra 2.340 elever på 34 skoler i Region Midtjylland, blev offentliggjort tirsdag. Den viser, at 62 procent af de unge med høj skærmtid drikker sodavand eller energidrikke mindst fire gange om ugen, mod kun 28 procent blandt de unge med under to timers daglig skærmtid.
Forskerne bag studiet har fulgt eleverne over en periode på 18 måneder og registreret både skærmforbrug og kostvaner gennem spørgeskemaer samt kostdagbøger ført af eleverne selv i syv sammenhængende dage tre gange om året.
Klar sammenhæng mellem vaner
Ifølge projektleder Mette Kjærgaard, der er lektor i folkesundhedsvidenskab ved Center for Ungdomssundhed, peger data i en tydelig retning.
"Vi ser, at de unge, der bruger mange timer på sociale medier og streaming, i højere grad springer morgenmaden over og spiser mens de kigger på en skærm. Det gør, at de ofte vælger det, der er nemt og hurtigt tilgængeligt, frem for en overvejet madpakke," siger Mette Kjærgaard.
Hun peger på, at reklamer for sukkerholdige produkter, som de unge møder på diverse platforme, kan spille en rolle for de valg, de træffer i køleskabet eller i kiosken.
Studiet viser desuden, at 41 procent af de unge med højt skærmforbrug angav, at de ofte spiser snacks som chips eller slik, mens de ser video, mod 19 procent i gruppen med lavt skærmforbrug.
Skolerne oplever ændringen
På Vestervang Skole i Silkeborg mærker lærerne til udviklingen i praksis. Skoleleder Henrik Bruus fortæller, at kantinen har set en stigning i salget af sødede drikke over de sidste tre år.
"Vi har indført vandflasker som standard i frikvarteret, men mange elever tager alligevel en sodavand med fra kiosken lige uden for skolegården. Det hænger sammen med, at eleverne generelt sidder mere med telefonen, også i pauserne," siger Henrik Bruus.
En af eleverne på skolen, 15-årige Frida Sørensen, genkender billedet fra sin egen hverdag.
"Jeg ser tit videoer, mens jeg spiser, og så glemmer jeg tit, hvad jeg egentlig har fået i mig. Det er nemmere at gribe efter chips end at lave noget ordentligt, når man alligevel bare sidder foran skærmen," siger Frida Sørensen.
Studiet finder ingen entydig kausal sammenhæng, men forskerne bemærker, at de unge med højt skærmforbrug også i højere grad rapporterer om uregelmæssige måltider og manglende søvn, hvilket ifølge Mette Kjærgaard kan forstærke lysten til kalorierige fødevarer.
Kommunerne overvejer indsatser
Flere kommuner i regionen har allerede taget kontakt til forskerholdet for at høre om mulige tiltag i folkeskolerne. Blandt forslagene er kortere skærmpauser i undervisningen og oplysningskampagner målrettet forældre om skærmvaner ved måltider.
Center for Ungdomssundhed planlægger nu en opfølgende undersøgelse blandt 10.000 unge i hele landet, som skal afklare, om resultaterne fra Region Midtjylland gælder mere generelt. Den nye undersøgelse forventes at løbe over de næste to år, og de første delresultater ventes offentliggjort i foråret 2027.