Et forskerhold fra Center for Adfærdsstudier i Aarhus har i et nyt studie kortlagt, hvornår og hvor rygere oplever de stærkeste nikotintrang på offentlige pladser, og resultaterne peger på markante forskelle mellem morgen og aften.
Studiet er gennemført på seks pladser i Aarhus, Odense og Esbjerg i perioden marts til juni 2026. Forskerne har registreret rygemønstre hos i alt 340 deltagere ved hjælp af små sensorarmbånd, der målte puls og bevægelse, kombineret med spørgeskemaer udfyldt direkte efter en cigaret.
Trang topper om morgenen
Data viser, at nikotintrangen er stærkest mellem klokken 7 og 9 om morgenen samt i tidsrummet 16 til 18 om eftermiddagen. På Rådhuspladsen i Odense blev der observeret op til 45 rygere i timen i morgentimerne, mens tallet faldt til omkring 12 om formiddagen.
"Vi ser et tydeligt mønster, hvor pauser fra arbejde og transporttid skaber rammerne for rygningen. Det er ikke kun kemisk afhængighed, men også vaner knyttet til bestemte steder og tidspunkter," siger Signe Bruhn, adfærdsforsker ved Center for Adfærdsstudier og hovedansvarlig for undersøgelsen.
Forskerne fremhæver desuden, at busstoppesteder og pladser nær togstationer havde markant højere rygefrekvens end parker og grønne områder. På Banegårdspladsen i Esbjerg blev der talt 78 cigaretter på en enkelt formiddag mellem klokken 8 og 10, mens den nærliggende bypark i samme tidsrum kun registrerede 9.
Rygere genkender egne vaner
Flere af deltagerne i studiet oplevede, at resultaterne stemte overens med deres egen adfærd. Blandt dem er 52-årige Kasper Lindegaard, der arbejder som elektriker i Aarhus og ryger dagligt på vej til og fra arbejde.
"Jeg tænder altid en cigaret, når jeg står og venter på bussen om morgenen. Det er blevet en del af rutinen, og jeg lægger faktisk ikke mærke til, at jeg gør det, før jeg ser tallene fra undersøgelsen," siger Kasper Lindegaard.
Ifølge Signe Bruhn kan denne form for automatiseret adfærd være afgørende at forstå, hvis man vil udvikle mere effektive rygestopindsatser.
"Hvis man kender de præcise tidspunkter og steder, hvor trangen er størst, kan man målrette informationskampagner og støtteordninger langt mere præcist end i dag," forklarer hun.
Data skal bruges i kommunalt arbejde
Undersøgelsen er finansieret af en bevilling fra Region Syddanmarks sundhedsfond og indgår i et større projekt om folkesundhed i byrum. Ifølge projektleder Thomas Skov Rasmussen, der er ansat i Odense Kommunes sundhedsafdeling, kan resultaterne bruges direkte i planlægningen af nye rygefrie zoner.
"Vi overvejer nu at placere flere rygestopplakater og informationsstandere netop ved busstoppesteder og togstationer, hvor trangen ifølge undersøgelsen er størst," siger Thomas Skov Rasmussen.
Forskerholdet arbejder videre med at udvide undersøgelsen til yderligere fire byer i løbet af det kommende år, og de forventer at offentliggøre en samlet rapport med konkrete anbefalinger til kommuner i foråret 2027. Samtidig undersøger man muligheden for at inddrage vejrdata for at se, om temperatur og nedbør har indflydelse på rygemønstrene.