Et forskerhold fra Center for Mikrobiom og Mental Sundhed i Aarhus har påvist, at sammensætningen af bestemte tarmbakterier kan forudsige stressniveauet hos raske voksne med op til 70 procents sikkerhed.
Studiet, der er gennemført over 18 måneder, har fulgt 342 deltagere mellem 25 og 55 år. Forskerne har taget afføringsprøver hver tredje måned og sammenholdt resultaterne med deltagernes kortisolniveauer og selvrapporterede stressmålinger.
Resultaterne viser, at deltagere med en høj forekomst af bakteriearten Lactobacillus reuteri havde markant lavere stressniveauer end deltagere med lav forekomst af samme bakterie. Til gengæld var en høj andel af bakterien Clostridium difficile forbundet med forhøjede kortisolniveauer og øget selvrapporteret angst.
Bakterier påvirker hjernen via nervebanen
Ifølge forskerholdets leder, professor Bente Skovgaard fra Center for Mikrobiom og Mental Sundhed, skyldes sammenhængen sandsynligvis den såkaldte vagusnerve, som forbinder tarmsystemet direkte med hjernen.
"Vi har længe vidst, at der findes en forbindelse mellem tarm og hjerne, men det er første gang, vi kan sætte konkrete tal på, hvor stor betydning bestemte bakteriestammer har for stressniveauet," siger Bente Skovgaard.
Hun understreger dog, at der er tale om en sammenhæng og ikke nødvendigvis en direkte årsagssammenhæng. "Vi ved endnu ikke, om det er bakterierne, der skaber stresset, eller om stresset ændrer bakteriesammensætningen. Det er næste skridt i vores forskning," siger hun.
Deltagere oplevede ændringer efter kostomlægning
Som en del af studiet fik 89 deltagere ændret deres kost i en periode på tre måneder med tilskud af probiotika, der specifikt indeholdt Lactobacillus reuteri. Blandt disse deltagere rapporterede 61 procent om et fald i oplevet stressniveau.
En af deltagerne, 41-årige Morten Kjeldsen fra Silkeborg, der arbejder som logistikkonsulent, oplevede tydelige ændringer i løbet af forsøgsperioden.
"Jeg havde svært ved at tro på det i starten, men efter cirka seks uger med de nye kosttilskud følte jeg mig faktisk roligere i hverdagen. Jeg sover bedre, og jeg reagerer ikke så kraftigt på pres på arbejdet længere," fortæller Morten Kjeldsen.
Han tilføjer, at han ikke har ændret andet i sin livsstil i perioden. "Jeg har ikke motioneret mere, og jeg har ikke ændret min arbejdstid. Det eneste, der er ændret, er kosttilskuddet," siger han.
Forskere advarer mod hurtige konklusioner
Selvom resultaterne vækker opsigt, opfordrer forskerholdet til varsomhed. Lektor Anders Vind fra Institut for Klinisk Mikrobiologi, som ikke har deltaget i studiet, peger på, at stikprøven stadig er relativt lille, og at effekten kan variere fra person til person.
"Det er lovende resultater, men vi skal passe på med at konkludere, at probiotika er en universel løsning på stress. Der er store individuelle forskelle i, hvordan tarmfloraen reagerer på tilskud," siger Anders Vind.
Forskerholdet i Aarhus planlægger nu et større opfølgende studie med 1.200 deltagere, som skal løbe over tre år. Studiet skal blandt andet undersøge, om ændringer i tarmfloraen kan bruges som en tidlig markør for udvikling af stressrelaterede lidelser, og om målrettet probiotikabehandling kan indgå som et supplement i behandlingen af stress og mild angst. De første foreløbige resultater fra det nye studie ventes at foreligge i løbet af 2028.