En ny algoritme udviklet af forskere ved Aarhus Tekniske Universitet har afsløret systematiske fejl i DNA-analyser, som er blevet brugt i flere populære slægtsforsknings- og dokumentarprogrammer på dansk tv.
Algoritmen, som forskerholdet har kaldt GenCheck, har gennemgået resultater fra 340 DNA-tests, der tidligere er blevet præsenteret i tv-programmer om slægtsforskning. Ifølge forskerne indeholder op mod 22 procent af testene fejlagtige konklusioner om oprindelse og familierelationer.
Fejl i op mod hver femte test
Fejlene skyldes ifølge forskerholdet primært forældede referencedatabaser og for brede geografiske kategoriseringer. Det betyder, at deltagere i programmerne har fået oplyst forkerte oprindelseslande eller ukorrekte slægtskabsforbindelser.
"Vi har set eksempler, hvor personer er blevet fortalt, at de har rødder i Sydeuropa, mens vores analyse viser, at det med stor sandsynlighed er Østeuropa," siger Marianne Kjeldsen, professor i bioinformatik ved Aarhus Tekniske Universitet og medforfatter til studiet, som blev offentliggjort tirsdag.
Ifølge Kjeldsen er problemet særligt udbredt i tests, der er udført før 2022, hvor referencedatabaserne ifølge hende var mindre omfattende end i dag.
Berørte deltagere reagerer
En af de personer, hvis testresultat er blevet gennemgået af forskerholdet, er 52-årige Henrik Lauridsen fra Silkeborg. Han medvirkede i et tv-program i 2021, hvor han fik oplyst, at han havde forfædre fra Norditalien.
"Jeg har i årevis fortalt min familie, at vi har italienske rødder. Nu siger algoritmen, at det nærmere er Sydtyskland. Det er lidt af en øjenåbner, og jeg er ærlig talt en smule flov over, hvor mange gange jeg har nævnt det italienske ved middagsbordet," siger Henrik Lauridsen.
Han fortæller, at han nu har bedt om en ny, uafhængig test for at få klarhed over sin families baggrund.
Produktionsselskabet bag det pågældende tv-program har ikke ønsket at stille op til interview, men har i en skriftlig kommentar oplyst, at man "tager resultaterne alvorligt og vil gennemgå tidligere sæsoner."
Kritik af manglende kvalitetskontrol
Forbrugerorganisationen Dataetisk Forum har efterfølgende opfordret til, at der indføres klarere krav til, hvilke standarder DNA-analyser i tv-produktioner skal leve op til.
"Der er brug for en form for godkendelsesordning, så seerne kan have tillid til, at det, der bliver præsenteret som videnskab, faktisk holder vand," siger Peter Rønne-Nielsen, talsperson for Dataetisk Forum.
Han peger på, at flere af de involverede testfirmaer har brugt ældre analysemetoder for at spare omkostninger, hvilket ifølge ham går ud over nøjagtigheden.
Marianne Kjeldsen fra Aarhus Tekniske Universitet understreger dog, at DNA-analyser generelt er blevet mere præcise de seneste år, men at gamle resultater sjældent bliver opdateret, selv når databaserne forbedres.
Forskerholdet bag GenCheck arbejder nu på at gøre algoritmen tilgængelig for testfirmaer og tv-produktioner, så tidligere analyser kan blive gennemgået på ny. Samtidig undersøger flere af de involverede produktionsselskaber muligheden for at tilbyde opdaterede tests til deltagere, hvis oprindelige resultater viser sig at være fejlbehæftede.