Danske forskere har for første gang kortlagt den samlede arvemasse i havvandet langs hele den jyske vestkyst. Opdagelsen afslører hidtil ukendte mikroorganismer og kan ændre forståelsen af havets økosystemer.
Et hold forskere fra Kystbiologisk Institut i Esbjerg har gennemført en omfattende kortlægning af DNA i havvand fra Skagen til den dansk-tyske grænse. Projektet, der har varet tre år, er det første af sin slags i Danmark og giver nu et unikt indblik i det maritime liv på genetisk niveau.
Prøverne blev indsamlet hver anden uge fra 12 faste målestationer langs kysten, hvor forskerne brugte specialudviklede vandopsamlere til at filtrere mikroskopiske organismer. I alt blev der analyseret over 5.000 prøver, som nu danner grundlag for en ny database over havets mikrobielle mangfoldighed.
"Vi har fundet arter, som vi ikke anede eksisterede i danske farvande," siger projektleder og marinbiolog Sofie Vestergaard fra Kystbiologisk Institut. "Nogle af mikroorganismerne har genetiske træk, der kan være afgørende for, hvordan havet håndterer forurening og klimaforandringer."
Nye arter og overraskende fund
Blandt de mest opsigtsvækkende opdagelser er en gruppe bakterier, der ser ud til at kunne nedbryde mikroplast hurtigere end hidtil kendte arter. Forskerne fandt også spor af virus, der angriber alger, hvilket kan have betydning for fremtidige algeopblomstringer.
"Vi vidste, at havet gemte på hemmeligheder, men omfanget overrasker os stadig," fortæller Vestergaard. "Især i områder tæt på store havne som Hanstholm og Thyborøn fandt vi en høj koncentration af unikke DNA-sekvenser, som vi nu arbejder på at identificere nærmere."
Projektet har også afsløret, at nogle af de kortlagte mikroorganismer kan have industrielle anvendelser. Enzymet fra en nyopdaget bakterie viser lovende egenskaber i laboratorieforsøg, hvor det kan nedbryde olieforurening.
Lokale fiskere ser muligheder
For fiskerne langs vestkysten er kortlægningen mere end blot akademisk viden. Nogle ser potentiale i de nye fund, især hvis de kan bidrage til at forbedre vandkvaliteten eller give indsigt i fiskebestandenes sundhed.
"Vi har altid vidst, at havet er levende, men det her giver os et helt nyt sprog at tale om det på," siger Jens Mikkelsen, formand for Fiskeriforeningen i Hvide Sande. "Hvis forskerne kan bruge DNA til at forudsige, hvor fiskene trives bedst, kan det måske hjælpe os med at undgå de dårlige år."
Mikkelsen understreger dog, at der stadig er lang vej fra forskning til praktisk anvendelse. "Vi håber, at de her data ikke bare ender i en skuffe, men at nogen tager fat i dem og gør noget fornuftigt ud af det."
Fremtiden for havets DNA
Kystbiologisk Institut planlægger allerede at udvide kortlægningen til de indre danske farvande, herunder Øresund og Storebælt. Projektet, der har kostet 18 millioner kroner, er finansieret af Miljøfondet og en række private fonde.
"Vi står nu med et værktøj, der kan revolutionere overvågningen af havmiljøet," siger Vestergaard. "Ved at gentage målingerne hvert andet år kan vi spore ændringer i realtid og måske endda forudsige problemer, før de opstår."
Næste skridt bliver at dele data med internationale forskningsnetværk, så de danske fund kan sammenlignes med lignende projekter i Norge og Tyskland. Samtidig arbejder instituttet på at gøre resultaterne tilgængelige for offentligheden via et interaktivt kort, hvor borgere kan udforske havets mikrobielle liv.
Indtil videre er kun en brøkdel af de indsamlede data blevet analyseret. Forskerne forventer, at der vil gå mindst to år, før hele materialet er bearbejdet og offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter.