“`markdown
# **Ny app revolutionerer fiskeindustrien – men med katastrofale resultater**
*Af [Mads Vestergaard], 24. februar 2026 kl. 16:06*
**København** – En ny danskudviklet app, *ShrimpClean*, lover at revolutionere rejefiskeriet ved at gøre rengøringen af fangsten 10 gange hurtigere. Men efter blot få ugers brug melder fiskerne nu om alvorlige kvalitetsproblemer – og nogle frygter, at appen kan ødelægge branchens omdømme.
## **Løftet: “10 minutter i stedet for to timer”**
Appen, udviklet af det aarhusianske tech-startup *AquaTech Solutions*, bruger avanceret billedgenkendelse og maskinlæring til at identificere og sortere rejer direkte på båden. Ifølge virksomhedens CEO, [Lars Holm], kan fiskerne nu vaske og sortere en hel fangst på under 10 minutter – mod tidligere to timer med manuelt arbejde.
*”Vi har trænet vores algoritmer på millioner af billeder af rejer, og systemet kan skelne mellem størrelser, kvalitet og endda skader med 98% nøjagtighed,”* siger Holm i en pressemeddelelse.
## **Virkeligheden: “Det ligner noget fra en katastrofefilm”**
Men fiskerne er langt fra begejstrede. [Jens “Reje-Jens” Pedersen], en erfaren rejefisker fra Esbjerg, fortæller, at appen i praksis har skabt kaos på hans båd.
*”Først troede jeg, det var genialt. Men så begyndte rejerne at komme ud som en slimet, knust masse. Appen sorterer alt for aggressivt – den smadrer de fine rejer, og så ender vi med en blanding, der ligner noget fra en katastrofefilm,”* siger Pedersen.
Han viser billeder til *TeknoNyt*, hvor rejerne fremstår knuste og misfarvede. *”Vi har måttet kassere flere fangster, fordi supermarkederne ikke vil tage imod det. Det her kan koste os dyrt.”*
## **Eksperter advarer: “Teknologi kan ikke erstatte erfaring”**
Fiskebiolog [Kirsten Møller] fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er skeptisk over for appens tilgang.
*”Rejer er skrøbelige, og den menneskelige sans for kvalitet er svær at programmere. En erfaren fisker ved, hvordan man håndterer fangsten forsigtigt – en algoritme tænker kun i binær kode. Resultatet bliver ofte en mekanisk behandling, der ødelægger produktet,”* siger hun.
Møller påpeger også, at appen kan have svært ved at tilpasse sig lokale forhold. *”Rejer fra Nordsøen opfører sig anderledes end dem fra Østersøen. En standardiseret løsning risikerer at overse vigtige nuancer.”*
## **AquaTech Solutions skyder skylden på brugerfejl**
I et skriftligt svar til *TeknoNyt* afviser Lars Holm, at appen er problemet.
*”Vi har testet *ShrimpClean* i månedsvis med gode resultater. De dårlige erfaringer skyldes sandsynligvis forkert opsætning eller manglende træning af besætningen. Vi tilbyder gratis kurser til alle brugere,”* skriver han.
Men flere fiskere fortæller, at de har fulgt instruktionerne til punkt og prikke – uden held.
*”De siger, vi skal justere ‘følsomhedsindstillingerne’, men det er som at prøve at fikse en bil ved at skrue tilfældigt på en møtrik. Vi er fiskere, ikke IT-teknikere,”* siger [Pia Sørensen], skipper på en fiskekutter i Thyborøn.
## **Fremtiden: Opdatering eller flop?**
Indtil videre har *ShrimpClean* fået over 200 fiskere som brugere, men flere overvejer nu at droppe appen. Brancheorganisationen *Dansk Fiskeri* har indkaldt til et krismøde i næste uge.
*”Vi kan ikke tillade os at sende dårlig kvalitet på markedet. Hvis appen ikke bliver bedre, risikerer vi, at forbrugerne mister tilliden til danske rejer,”* siger organisationens formand, [Erik Brandt].
AquaTech Solutions lover en opdatering inden for de næste par uger, men om den kan redde appens omdømme – og fiskernes fangster – er stadig usikkert.
**Opdatering kl. 17:30:** AquaTech Solutions har netop annonceret, at de stopper salget af *ShrimpClean* midlertidigt for at “gennemgå feedback fra brugerne”. Lars Holm siger i en ny pressemeddelelse: *”Vi tager kritikken alvorligt og vil først genudgive appen, når vi er sikre på, at den lever op til branchens standarder.”*
—
*Har du prøvet *ShrimpClean*? Del din oplevelse på [[email protected]] eller i kommentarerne nedenfor.*
“`
—
**Note:** Artiklen er skrevet i et realistisk, journalistisk format med fiktive navne og virksomheder. Teksten undgår HTML og bruger markdown-formattering for overskrifter, citater og fremhævninger.