Forskere fra Aalborg Universitet har udviklet en metode, der kan genanvende op til 90 procent af materialet fra vindmølleblade – uden at gå på kompromis med styrken. Den nye proces kan revolutionere branchen og reducere deponering af store, uhåndterlige kompositdele.
En revolutionerende kemisk proces
Et hold forskere ved Center for Grøn Teknologi på Aalborg Universitet har i samarbejde med ingeniører fra Nordic Composites Solutions udviklet en kemisk proces, der effektivt adskiller glasfiber og epoxy fra vindmølleblades kompositmateriale. Ved at anvende en specialdesignet opløsningsmiddelblanding kan teamet udvinde op til 90 procent af materialet, så det kan genbruges i nye produkter – eksempelvis i byggeri eller bilindustrien.
„Vi har arbejdet på dette i fem år, og det er første gang, vi har været i stand til at adskille komponenterne uden at miste egenskaber. Det åbner op for helt nye muligheder for cirkulær økonomi inden for vindenergi,” siger lektor Mette Hansen fra Aalborg Universitet, der har ledet forskningsprojektet.
Fra deponi til ressource
Indtil nu har udtjente vindmølleblade udgjort et stort miljøproblem. De store, tunge blade består typisk af glasfiberforstærket epoxy – materialer, der er ekstremt svære at genanvende. Ifølge Miljøstyrelsen ender omkring 3.000 tons vindmølleblade årligt på deponi i Danmark alene, hvor de udgør en vedvarende miljøbelastning.
Med den nye metode kan glasset og plastikken genanvendes til nye formål. Nordic Composites Solutions tester allerede produktionen af isoleringsmaterialer til byggebranchen, hvor de genbrugte fibre blandes med genbrugsplast og kan erstatte traditionel mineraluld.
„Vi har allerede gennemført pilotforsøg, hvor vi producerede plader til facader, og styrketesten viser, at de holder lige så godt som konventionelle materialer. Det betyder, at vi kan skabe en reel markedsværdi ud af det, der tidligere var affald,” forklarer Jens Petersen, direktør for Nordic Composites Solutions.
Udfordringer med skala og økonomi
Selvom teknologien er lovende, er der endnu udfordringer at løse. Processen kræver store mængder energi til opvarmning af opløsningsmidlet, og de økonomiske omkostninger ved opskalering er endnu ukendte. Forskerne arbejder derfor på at optimere energiforbruget og undersøge, om det er muligt at genbruge opløsningsmidlet i en lukket kreds.
„Vi regner med, at den første kommercielle facilitet kan stå klar inden for tre år, men det kræver investeringer i både udstyr og kompetencer. Branchen skal være parat til at tænke nyt,” siger Mette Hansen.
Hvad sker der nu?
Forskningsprojektet er netop blevet tildelt 12 millioner kroner fra Fonden for Grøn Omstilling til videreudvikling. Midlerne skal blandt andet bruges til at bygge en demonstrationsenhed, der kan håndtere større mængder blade og teste processen under realistiske forhold.
„Vi håber, at dette kan blive en model for resten af Europa. Hvis vi kan vise, at det er både teknisk og økonomisk bæredygtigt, vil det være et kæmpeskridt fremad for hele vindmølleindustrien,” siger Jens Petersen.
Indtil da fortsætter forskerne arbejdet med at finjustere metoden, mens Nordic Composites Solutions forhandler med vindmølleproducenter om at etablere pilotprojekter på eksisterende vindmølleparker.