
Danmarks eksport af industrivarer ventes at falde med op til 12 procent i 2027, viser nye prognoser fra Økonomisk Analyseinstitut. Advarslerne kommer, efter at flere nøglemarkeder har strammet importreglerne.
Flere af Danmarks største eksportmarkeder har i løbet af det seneste år indført skærpede toldsatser og importkvoter, hvilket ifølge analytikere vil presse danske virksomheders indtjening. Særligt eksporten af maskiner, medicinsk udstyr og fødevarer ventes at blive ramt.
Ifølge Økonomisk Analyseinstituts seneste rapport, der blev offentliggjort i går, kan faldet i eksportindtægter nå op på 12 procent næste år, hvis de nuværende handelsbarrierer opretholdes. Det svarer til et tab på omkring 45 milliarder kroner i forhold til 2025.
"Vi ser en klar tendens til protektionisme på flere af de markeder, hvor danske virksomheder traditionelt har haft stor succes," siger chefanalytiker Lars Vestergaard fra instituttet. "Især lande i Østasien og Nordamerika har strammet reglerne, og det vil koste på bundlinjen."
Handelsaftaler under pres
Flere danske eksportører har allerede mærket konsekvenserne. I første halvår af 2026 faldt eksporten til Kina med 8 procent sammenlignet med samme periode sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik. Lignende tendenser ses i USA, hvor toldsatserne på medicinsk udstyr er blevet hævet med 15 procent siden januar.
"Vi har måttet omlægge vores produktion for at imødekomme de nye krav, og det har betydet højere omkostninger," siger direktør Mette Holm fra Teknologisk Fabrikker i Aalborg, der eksporterer avancerede maskindele til både USA og Asien. "Vi er nødt til at finde nye markeder, men det tager tid."
Holm fortæller, at virksomheden allerede har afskediget 25 medarbejdere i produktionen som følge af de faldende ordrer.
Landbrugets eksport rammes også
Også fødevareeksporten ventes at blive påvirket. Danmark eksporterer årligt for omkring 100 milliarder kroner i landbrugsvarer, men flere af de traditionelle aftagere har indført strengere krav til dokumentation og oprindelse.
"Vi har set en stigning i afvisninger af danske svinekødssendinger til Sydkorea på grund af nye krav til dyrevelfærdsdokumentation," siger landbrugsøkonom Henrik Bjerregaard fra Landbrug & Fødevarer. "Det er en administrativ byrde, som mange mindre slagterier ikke har ressourcer til at håndtere."
Bjerregaard peger på, at EU’s handelsforhandlinger med bl.a. Indien og Indonesien kan blive afgørende for at åbne nye markeder. Forhandlingerne ventes at strække sig ind i 2027.
Virksomheder søger nye veje
Nogle danske eksportører forsøger at omgå handelsbarriererne ved at flytte dele af produktionen til lande med mere favorable handelsaftaler. Ifølge en rundspørge blandt 200 produktionsvirksomheder, foretaget af brancheorganisationen Industri Danmark, overvejer hver femte at etablere produktion i enten Tyrkiet eller Mexico inden for de næste to år.
"Det er en nødvendighed for at bevare konkurrenceevnen," siger formand for Industri Danmark, Karen Leth. "Men det er en dyr og risikabel proces, som ikke alle har råd til."
Leth understreger, at regeringen bør prioritere handelsdiplomati for at sikre bedre adgang til eksisterende markeder.
Hvad sker der nu?
Økonomisk Analyseinstitut opfordrer danske virksomheder til at diversificere deres eksportportefølje og undersøge muligheder i mindre, men voksende markeder som Vietnam og Nigeria. Samtidig ventes regeringen at fremlægge en handlingsplan for eksportstøtte i oktober, hvor der bl.a. kan blive tale om øgede garantier til virksomheder, der søger nye markeder.
Udenlandske toldsatser og importkvoter vil blive drøftet på et møde i Handelsministeriet i næste uge, hvor repræsentanter fra erhvervslivet og eksportorganisationer deltager.