Et nyt studie fra Center for Ungdomstrivsel i Aarhus viser, at unge, der oplever hyppig og vedvarende kedsomhed, har markant større risiko for at udvikle depressive symptomer inden for to år.
Undersøgelsen har fulgt 1.240 unge mellem 15 og 19 år fra ti forskellige gymnasier i Region Midtjylland over en periode på 24 måneder. Resultaterne viser, at unge, der rapporterede høj grad af kedsomhed i hverdagen, havde 34 procent større sandsynlighed for at udvikle depressive symptomer sammenlignet med jævnaldrende, der sjældent følte sig kede af det.
Forskerne bag studiet peger på, at kedsomhed ikke blot er en forbigående følelse, men kan være et tidligt varsel om mistrivsel, hvis den optræder ofte og over længere tid.
Kedsomhed som varselssignal
"Vi har tidligere set kedsomhed som noget uskyldigt, men vores data tyder på, at vedvarende kedsomhed hos unge kan være et tegn på manglende mening og retning i hverdagen," siger Camilla Rørbæk, der er lektor i ungdomspsykologi ved Center for Ungdomstrivsel og en af hovedforfatterne bag studiet.
Ifølge Camilla Rørbæk skal skoler og forældre være opmærksomme på, når unge over længere perioder giver udtryk for, at de keder sig, selv i sammenhænge hvor det ellers ikke ville virke usædvanligt.
"Det handler ikke om at underholde de unge konstant, men om at give dem mulighed for at finde meningsfulde aktiviteter og relationer," siger hun.
Konkrete tal fra undersøgelsen
Studiet viser, at 18 procent af de unge i undersøgelsen angav, at de kedede sig "dagligt eller næsten dagligt". Ud af denne gruppe udviklede 29 unge – svarende til 13 procent – kliniske depressive symptomer inden for undersøgelsesperioden, mod 6 procent i gruppen, der sjældent kedede sig.
Forskerne har kontrolleret for faktorer som skoletrivsel, familieforhold og fritidsaktiviteter, men finder stadig en selvstændig sammenhæng mellem kedsomhed og depression.
17-årige Mikkel Thorsen fra Silkeborg deltog i undersøgelsen og genkender billedet fra sin egen hverdag.
"Jeg gik i lang tid og følte, at ingenting rigtig betød noget. Det var ikke sådan, at jeg havde travlt, men mere at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle bruge tiden på. Til sidst blev det til, at jeg heller ikke gad noget, og jeg mistede lysten til at se mine venner," fortæller han.
Mikkel Thorsen fik senere hjælp gennem sin skoles trivselsordning, hvor han i samtaler med en studievejleder fandt frem til at melde sig til et hold i klatring, hvilket han beskriver som et vendepunkt.
Skoler opfordres til at reagere tidligt
Camilla Rørbæk understreger, at resultaterne ikke betyder, at al kedsomhed er farlig, men at gentagne og langvarige perioder bør tages alvorligt af både forældre og undervisere.
"Det er vigtigt, at vi ikke patologiserer almindelig kedsomhed, men samtidig lytter, når unge gentagne gange giver udtryk for tomhed og meningsløshed," siger hun.
Center for Ungdomstrivsel planlægger nu et opfølgende studie, der skal undersøge, om målrettede indsatser i skolerne – som mentorordninger og strukturerede fritidstilbud – kan reducere den kedsomhed, der ifølge forskerne udgør en risikofaktor. De første resultater af opfølgningsstudiet ventes at foreligge i løbet af 2027.