En ny undersøgelse fra et forskerhold ved Institut for Miljøvidenskab i Aarhus viser, at niveauet af fine partikler i luften stiger markant i timerne omkring nytårsfyrværkeri i danske byer, og at forhøjede værdier kan måles op til to døgn efter.
Forskerne har målt luftkvaliteten i seks danske byer i perioden nytår 2025-2026, herunder Aarhus, Odense og Randers. Målingerne viser, at koncentrationen af de mindste partikler, PM2,5, i gennemsnit steg med 340 procent i de første timer efter midnat sammenlignet med normalniveauet.
Målinger overrasker forskerne
Ifølge lektor Mette Kirkegaard, der har ledet undersøgelsen, var stigningen større og mere vedvarende, end forskerholdet havde forventet.
"Vi vidste godt, at fyrværkeri påvirker luftkvaliteten kortvarigt, men vi blev overraskede over, hvor længe partiklerne blev hængende i særligt tætbebyggede områder uden vind," siger Mette Kirkegaard.
Målestationerne i undersøgelsen registrerede de højeste værdier i Aarhus' brokvarterer, hvor PM2,5-niveauet natten til 1. januar nåede op på 210 mikrogram per kubikmeter luft. Til sammenligning ligger det anbefalede gennemsnit for et helt døgn på 15 mikrogram per kubikmeter.
Forskerholdet har desuden konstateret, at partikelforureningen ikke fordeler sig jævnt, men samler sig i lommer omkring boligblokke og gader med begrænset gennemtræk af luft. Her kan koncentrationen forblive forhøjet i op til 40 timer, hvis vejrforholdene er stille og fugtige.
Beboere mærker generne
Flere beboere i de undersøgte områder oplevede symptomer som hoste og irriterede øjne i dagene efter nytår. En af dem er Henrik Bisgaard, der bor på tredje sal i en ejendom ved Frederiksbjerg i Aarhus.
"Jeg vågnede nytårsmorgen, og der lå en tåge af røg mellem husene. Min datter, som har astma, kunne slet ikke være udenfor de første par dage," fortæller Henrik Bisgaard.
Han peger på, at hans lejlighed lå i et af de områder, hvor forskerne målte de højeste værdier, og at han oplevede en tydelig røglugt i lejligheden, selv med lukkede vinduer.
Forskerholdet har også undersøgt, om der er sammenhæng mellem partikelforureningen og antallet af henvendelser til skadestuer i de pågældende byer. Foreløbige tal antyder en stigning på omkring 12 procent i henvendelser relateret til luftvejsproblemer i dagene efter nytår, sammenlignet med en tilsvarende periode uden fyrværkeri.
Konkrete anbefalinger på vej
Mette Kirkegaard understreger, at undersøgelsen ikke tager stilling til, om fyrværkeri bør begrænses, men at resultaterne bør indgå i den offentlige debat om, hvordan byer håndterer nytårsfejringen fremover.
"Vi leverer data, så politikere og borgere kan træffe informerede beslutninger. Om det fører til ændringer i lovgivningen, er ikke op til os som forskere," siger hun.
Forskerholdet arbejder nu på en udvidet rapport, der skal offentliggøres i foråret 2027, og som blandt andet vil undersøge, om afstanden til grønne områder har betydning for, hvor hurtigt partiklerne spredes og fortyndes. Samtidig planlægger instituttet at udvide målingerne til yderligere fire byer ved kommende nytår for at styrke datagrundlaget.