Et forskerhold fra Center for Digital Adfærd i Aarhus har i et treårigt studie fulgt 2.400 danskeres humørsvingninger og skærmvaner minut for minut og kan nu vise, hvilke typer indhold på sociale medier der får humøret til at falde mest.
Studiet, der blev offentliggjort onsdag, har brugt en kombination af app-tracking og korte spørgeskemaer, som deltagerne besvarede fire gange dagligt over en periode på 18 måneder. Resultaterne viser, at især sammenligning med andres liv har en markant negativ effekt på humøret.
Forskerne fandt, at deltagere, der scrollede mere end 45 minutter i træk på opslag med rejser, fester eller karrieremilepæle, i gennemsnit rapporterede en humørscore, der var 22 procent lavere end før scrollingen. Til gengæld viste indhold med praktiske informationer eller humor ingen tilsvarende negativ effekt.
Sammenligning trækker humøret ned
"Vi kan se et meget tydeligt mønster i, at det ikke er tiden brugt på skærmen i sig selv, der er problemet. Det er indholdets karakter," siger Marianne Holst, professor i adfærdspsykologi ved Center for Digital Adfærd. "Når folk konstant udsættes for kuraterede glimt af andres bedste øjeblikke, opstår der en form for social sammenligning, som over tid tærer på selvværdet."
Ifølge Marianne Holst er effekten særlig udtalt hos deltagere mellem 18 og 29 år, hvor humørfaldet efter lange scrollesessioner var op mod 30 procent større end i den øvrige gruppe. Hun peger på, at unge i højere grad bruger platformene til at vurdere deres eget liv op imod andres.
Deltagerne genkender mønstret
En af deltagerne i studiet, 26-årige Camilla Riisager fra Silkeborg, genkender resultaterne fra sin egen hverdag. "Jeg lagde mærke til, at jeg altid følte mig mere trist efter at have kigget på billeder fra andres ferier eller nye lejligheder. Det var først, da jeg så min egen data fra appen, at jeg forstod, hvor systematisk det var," fortæller hun.
Camilla Riisager har efter studiets afslutning ændret sine vaner og sat en daglig grænse på 20 minutter for indhold, hun definerer som "sammenligningsindhold". Hun oplever, at det har gjort en forskel for hendes generelle humør i hverdagen.
Studiet peger også på en modsat effekt: deltagere, der brugte tid på faglige fællesskaber eller hobbygrupper online, oplevede en lille, men målbar stigning i humør efter brug. Her handlede interaktionerne i højere grad om udveksling af viden og konkret hjælp end om selvpræsentation.
Forskerholdet understreger, at studiet ikke kan sige noget entydigt om årsagssammenhænge på individniveau, men at de store datamængder giver et solidt grundlag for mønstrene. De har brugt maskinel tekstanalyse til at kategorisere over 340.000 opslag, som deltagerne har været eksponeret for i undersøgelsesperioden.
Center for Digital Adfærd planlægger nu en opfølgende undersøgelse, hvor man vil teste, om bevidst tilrettelagt brug af sociale medier – for eksempel ved at filtrere sammenligningsindhold fra – kan reducere de negative humørudsving over en længere periode. Den nye undersøgelse ventes at løbe fra januar 2027 og omfatte 1.000 nye deltagere fordelt på fem danske byer.